For langt de fleste danskere har det altid været charterrejserne, der var i højsædet, når det blev tid til den årlige sommerferie. Det var ferierne til fjerne og eksotiske lande, der blev efterstræbt og pralet med til venner og kolleger. Sådan er det i stor stil da også stadig.
Men indenfor de senere år er også knap så eksotiske ferier kommet på danskernes dagsorden. Det gælder ikke længere kun om sol, strand og badehoteller i Thailand, Tyrkiet og Spanien, men også om hygge, natur og frisk luft. Man kan hurtig blive træt af storbyer, hvad enten det er herhjemme i lille Danmark eller i et fremmed land. Derfor er det også fantastisk at holde ferie på landet og at være omgivet af rolig natur og åben himmel uden byens forurening og evige larm og pulserende liv.
Slip for stress og mærk naturen
Der er altid meget stress og jag i storbyerne. Der er biler over det hele med deres udstødning og hidsige dytten. På gaderne er travle mennesker på vej fra A til B, og det er sjældent, der for alvor er fred og ro. Mange trives i et sådan miljø og elsker, når der hele tiden sker noget. Og andre holder knap så meget af det og savner fred og ro fra den travle storbyhverdag. Det er særligt i det sidste tilfælde, at en ferie på landet virkelig kan gøre underværker. Så kommer man væk fra storbymiljøet og hen til den friske landluft med dejlig ro og fred og uforstyrret natur.
Det er skønt at komme ud i naturen og lave aktiviteter udenfor – aktiviteter, der ikke bare indebærer at ligge og sole sig ved poolen. En ferie på landet er en hyggelig ferie med masser af afslapning og hygge. Og hvad skal ferier handle om hvis ikke at slappe af? Det er vigtigt med et pusterum fra hverdagen, pligterne og forpligtelserne. Det bedste ved ferie er at give slip på alle de kedelige ting, der skal ordnes, og kun tænke på nuet, og hvad man har lyst til lige nu.
En ferie uden stress og jag giver tid og overskud til hinanden som familie. Noget mange uden tvivl kan savne i en travl hverdag. På en god ferie har man tid til at slappe af sammen og fordybe sig i ting, som man simpelthen ikke kan nå til daglig. Den giver en fornyet følelse af samhørighed og man kommer således tættere på hinanden.
Uanset og man er en familie med børn eller om man er afsted, som mand/kone eller med sin kæreste, så giver en afslappende ferie på landet tid til at nyde hinanden – tid, som er uvurderlig i forholdet mellem familiens individer.
Ferie på landet er en god familieferie
Der er mange muligheder for at holde ferie på landet, og det kan gøres på mange måder. Det er både muligt at leje et sommerhus et hyggeligt sted på landet. En anden mulighed er de såkaldte bondegårdsferier, hvor man bor på en gård med søde dyr og sjove aktiviteter. Ferier på landet er rigtig gode familieferier, hvor hele familien (både store og små) kan få slappet af og ikke mindst stresset af. Selvom en charterferie til udlandet også kan være afslappende, så opstår der for det meste også en del stressmomenter i løbet af en sådan ferie. Flyveturen frem og tilbage, at booke sig ind på hotellet samt gebærde sig et fremmed sted kan være temmelig krævende og stressende. En ferie på landet er nemmere at gå til og kræver ikke helt lige så meget. Derudover er det oftest en del billigere med en ferie på landet, hvor man holder sig indenfor Danmarks grænser.
Be the first to comment on "Ferie på landet hitter for alvor blandt danskerne"